Skolebesøg i Eritrea januar 2019.

image_pdfimage_print

Formanden for Den eritreanske støtteforening Daniel Ghebrelul rejste januar 2019 til Eritrea og besøgte den sydlige region Debub. En repræsentant fra Genbrug til Syd i Danmark deltog og førte tilsyn med vores projekt. Foreningens formand var behjælpelig i forhold til det lokale sprog og kulturen.

Følgende skoler blev besøgt:

  1. Debarwa junior and secondary school
  2. Adi Baro elementary school
  3. Adi Bezhanes junior school
  4. Sheka Wedi Besrat junior school
  5. Abdela Gonafer elementary school
  6. Adi Bahro elementary and junior school, Adi Quala
  7. Rahwa junior school, Adi Quala

De 7 skoler bød os hjerteligt velkommen. På hver skole var der deltagere fra lokalsamfundet (community) og PTA (Parents-Teachers Association). Under møderne med skoleledelse, lokalsamfund (community) og lærere, blev det nævnt at eleverne har fået bedre komfort og koncentration i undervisningen med donationerne fra Danmark. Det hjælper på elevernes koncentration i undervisningen at der nu er et mere komfortabelt skoleudstyr. Der er mellem 1500 – 1700 elever på hver skole og mellem 55 – 70 elever i hvert klasselokale. Skoleledelsen og PTA’erne var interesserede i fortsat støtte fra Danmark.

På skolerne blev der serveret national mad ”Injera med kødsauce” og på Rahwa junior school deltog endda en ortodoks, koptisk præst og bad en bøn for de 40 lærere og administrationen. Alle takkede Danmark for støtten.

Konklusion

Det er formandens vurdering at alle 7 skoler har rigtig god gavn af de danske donationer.