Kampagnen mod Eritrea

Der kører i øjeblikket en systematisk misinformations kampagne rettet mod Eritrea, som beskyldes for at ”have gigantiske slavelejre” (Politiken 11.juni 2015) og senest avisen Information som omtaler Eritrea som Afrikas Nordkorea. Dette er helt udokumenteret og der er brug for et mere retfærdigt billede af Eritrea.

Eritrea dæmoniseres i uhørt grad, senest med en bestilt FN Rapport(Commission of Inquiry: COI) om krænkelser af menneskerettighederne. Men Eritrea er vant til at være i modvind. FN har aldrig løftet en finger i landets lange kamp for selvstændighed. Tværtimod har FN ligget under for USA`s politik som ensidigt støtter Etiopien på Afrikas Horn. USA`s politik er hovedårsagen til ”fejlslagne stater” i Somalia, Afghanistan og Irak. Og Eritrea er det næste land som skal tvinges i knæ. Der er alvorlige problemer med denne rapport fra COI: Man besøgte aldrig Eritrea og bygger alene på interviews med asylansøgere som har forladt Eritrea. Informationerne er ikke checket efter normal standard. COI er også påvirket af oppositionsfolk som er finansieret af NED (en CIA-organisation).

De mange FN- organisationer som arbejder i landet er ikke blevet spurgt. COI beskriver generelt flygtninge fra Eritrea som politiske flygtninge, og både USA, Europa og FN har givet dem en særlig præmie med næsten fri adgang til asyl. Efter årtier med krig og ødelæggelse, har Eritrea investeret massivt i velfærd som uddannelse og sundhed. Der er fred i landet som har en sekulær regering, og alle forsøg på at destabilisere landet er slået fejl. Afrikanere flygter i tusindvis mod Europa og her tæller også eritreanere stort.

Grundlæggende flygter afrikanerne fra fattigdom, krig og undertrykkelse, men eritreanerne har fået en ”fribillet” til vesten på grund af vestens kampagne og sanktioner mod landet. Flygtninge skal selvfølgelig have asyl når der er grundlag herfor, og der sker også overgreb på menneskerettigheder i Eritrea. Så rolig: Mit ærinde er altså ikke at sende nogen hjem og Eritrea modtager i øvrigt ingen som ikke frivilligt vil vende hjem.

Eritrea er et land som vandt sin frihed i 1991 efter 30 års krig. Eritrea har betalt store ofre for sin selvstændighed og Eritrea måtte igen forsvare landet i grænsekrigen 1998-2000 hvor Etiopien med USA`s accept forsøgte at erobre Eritrea. Så flygtninge fra Eritrea er kommet i over 40 år som følge af krig mod landet. Men efter landet blev frit er der gjort kæmpe fremskridt i landbrug, sundhedsmæssigt og uddannelsesmæssigt, og man lader sig ikke diktere af nogen. En lang række af FN`s Millennium mål er nået. Eritrea nævnes som ”The threat of an example” i forhold til andre afrikanske lande som plages af ekstrem fattigdom, korruption og borgerkrig.

I 2000 blev fredsaftalen underskrevet med FN, USA, EU og AU`s deltagelse. Men freden er ikke gennemført i praksis. Grænsen er ikke blevet demarkeret, da Etiopien fortsat har besat Eritreas territorium. Eritrea er blevet udsat for udokumenterede og fabrikerede påstande af den etiopiske regering og deres rådgivere. Med USA’ s dominerende indflydelse i FN`s sikkerhedsråd blev der vedtaget sanktioner mod Eritrea som er grundløse. Men som har haft store økonomiske konsekvenser for Eritrea. Det er et bevidst forsøg på at gøre Eritrea fattigt og svag. Og de dominerende internationale medier har længe opdyrket et negativt billede af Eritrea og beskyttet Etiopien, som er vestens favorit i området. Et land med over 85 mill. mennesker mod Eritrea`s 5 mill. Eritrea bliver derfor nødt til at have et højt militært beredskab og informere befolkningen om nødvendigheden af at forsvare landet. Værnepligt beskrives som tvang, selv om det er en nations ret når den er truet, at mobilisere befolkningen til at forsvare landet. Prøv at sammenlign med f.eks. Israel som også føler sig truet. Men i modsætning til Israel som er en besættermagt, så er en del af Eritrea besat af Etiopien.

Man skal forstå at militærtjeneste er en central værdi i Eritrea for at forsvare landet og alle borgere er velorienteret herom. I en situation med ”No war, No peace” har mange ting været sat på pause i Eritrea. Der er ikke udfoldet den demokratiske udvikling som freden kunne bringe. Landets regering ser Eritrea truet som nation, og man må forstå mange handlinger ud fra dette.

Danmark har haft en ”fact finding mission” til Eritrea og Etiopien for at finde aktuelle fakta om baggrunden for den store flygtningetilstrømning til Danmark. Man har fremlagt materiale som sætter spørgsmål ved tidligere rapporter om Eritrea. Bl.a. om årsagerne til at man flygter (bl.a. fattigdom), risikoen ved at vende tilbage og omfanget af politiske fanger. Men denne rapport kritiseres af folk som aldrig har sat sine ben i Eritrea eller ikke været der i mange år. Måske skyldes kritikken at den danske rapport har sat spørgsmålstegn ved det ensidige billede af Eritrea som Vesten propaganderer, og dermed bryder med USA`s udenrigspolitik.

John Graversgaard