Debatindlæg

Pespektiv på Eritrea

af Daniel Ghebrelul.  Formand for Den eritreanske støtteforening.

I 2014 har medierne haft enormt meget stof om eritreanere som søger asyl. Jeg er etnisk eritreaner og nylig hjemvendt fra et besøg i Eritrea skal jeg prøve at rede trådene lidt ud.

Eritrea er et land som vandt sin frihed i 1991 efter 30 års krig. Eritrea har betalt store ofre for sin selvstændighed og Eritrea måtte igen forsvare landet i grænsekrigen 1998-2000 hvor Etiopien med USA`s accept forsøgte at erobre Eritrea.

I 2000 blev fredsaftalen underskrevet med FN, USA, EU og AU`s deltagelse. Men freden er ikke gennemført i praksis. Grænsen er ikke blevet demarkeret, da Etiopien fortsat har besat Eritreas territorium. Og Eritrea er blevet udsat for udokumenterede og fabrikerede påstande af den etiopiske regering og deres rådgivere. Med USA’ s dominerende indflydelse i FN`s sikkerhedsråd blev der vedtaget sanktioner mod Eritrea som er ulovlige og grundløse. Men som har haft store økonomiske konsekvenser for Eritrea. Det er et bevidst forsøg på at gøre Eritrea fattig og svag.  Og de domine-rende internationale medier har længe været støttet et negativt billede af Eritrea og beskyttet Etiopien, som er vestens favorit i området. Et land med over 85 mill. mennesker mod Eritrea`s 5 mill.

Sidst år har Etiopien gennemført militærøvelser i grænseområdet for at provokere Eritrea. Eritrea bliver nødt til at have et højt militært beredskab og informere befolkningen om nødvendigheden af at forsvare landet. Man skal forstå at militærtjeneste er en central værdi i Eritrea for at forsvare landet og alle borgere er velorienteret herom. Man kan sammenligne med Israel og i Storbritannien fra 1945 – 1963.

Hvorfor spørger journalister i Danmark ikke om hvorfor Eritrea har ofret utallige liv i krige for at sikre landets selvstændighed og identitet? Som Etiopiens regering gerne ser slettet af landkortet.

Den etiopiske regering arbejder hårdt på at reducere den eritreanske identitet med alle midler.
Et hovedmål er her at undergrave Eritreas ungdom, så landet kommer til at mangle deres arbejdskraft til genopbygning af nationen. Og degradere den eritreanske militære kapacitet som forberedelse til et militært angreb på Eritrea.

Efter at Etiopien tabte krigen i 2000, har den etiopiske ledelse og deres sponsorer udviklet en plan for at lokke den eritreanske ungdom til at forlade deres hjemland og familier. Man tiltrækker de unge eritreanere med tilbud om fri adgang til USA og andre vestlige nationer. En politik som ligner USA`s politik overfor Cuba.

Der bliver ikke stillet spørgsmål og menneskesmuglere tjener fedt på at lokke de unge til at rejse mod vest. Og fakta er, at der er bevilget mange asyl til flygtninge, som ikke er eritreanere, men udgiver sig som dette, da det anses for at være en ”fribillet”. Det er nøgne fakta som har været kendt længe. F.eks. etiopiere er kommet til USA med falske eritreanske dokumenter. Og som den danske mission også nævner i deres rapport.

Hvorfor tillader den etiopiske regering disse ulovlige handlinger? Fordi den tjener flere formål for den etiopiske regering:

•    Det hjælper med til at dæmonisere Eritrea. Ved at overdrive antallet af eritreanske flygtninge i Etiopien, så bruges det af internationale NGOer og FN organisationer til understøtte straffeaktioner mod Eritrea gennem FN.
•    For at lokke eritreanere væk fra deres land: Ved at gøre krav på humanitær hjælp til det overdrevne antal eritreanske flygtninge i Etiopien, så opnås der støtte til at tusinder af tigrinya talende etiopere kan sendes til USA og vesten som eritreanere.
•    Som rekruttering af personer som når de kommer til vesten og USA kan deltage i og køre kampagner mod Eritrea.

Danmark har sendt en ”fact finding mission” til Eritrea og Etiopien for at finde aktuelle fakta om baggrunden for den store flygtningetilstrømning til Danmark. Efter deres besøg, har denne ”fact finding mission” fremlagt materiale som sætter spørgsmål ved tidligere rapporter om Eritrea. Bl.a. om årsagerne til at man flygter (bl.a. fattigdom) og omfanget af politiske fanger.

Men nu hører man at de oplysninger som denne mission har fremskaffet, kritiseres af folk som aldrig har sat sine ben i Eritrea eller ikke været der i mange år. Man kan ikke lade være med at tænke på om det er fordi denne ”fact finding mission” har sat spørgsmålstegn ved det ensidige billede af Eritrea som er man er lykkedes med?

Eritrea er et gæstfrit land. Det er et besøg værd. Det er svært at genkende alle de beskyldninger vi hører i pressen. Jeg håber at flere vil besøge Eritrea og studere landets udfordringer. Eritrea har gjort kæmpe fremskridt i landbrug, sundhedsmæssigt og uddannelsesmæssigt, men lader sig ikke diktere af nogen. Nykolonialismen bygger på korruption og ”Onkel Tom” typer. Dem finder man ikke i Eritrea. Eritrea er en selvstændig afrikansk stat og fortjener en mere retfærdig behandling.

 

Ovenstående indlæg har været sendt til dagbladene, men ingen har pt. ønsket at bringe det